Forsikring og pension

Gennemsnitsrente og markedsrente er to forskellige pensionsprodukter, som adskiller sig ved den måde, de giver dig afkast af din opsparing. 
En pensionsordning med gennemsnitsrente kan have en garanti for en vis forrentning set over hele løbetiden eller en såkaldt "betinget" garanti, hvor garantien kan tilsidesættes, under specifikke forhold. Hvert år fastsætter selskabet en depotrente/kontorente, og den kan svinge meget fra år til år. Fordi selskabet har garanteret kunden et beløb (helt eller betinget), investerer selskabet meget defensivt og vil holde på noget af afkastet til de år, hvor der ikke skabes så meget afkast (buffere). Det medfører mindre risiko for kunden, men ofte medfører det også lidt mindre afkast - selv i de perioder, hvor markederne ellers er gunstige.  

I en pensionsordning med markedsrente er der ingen garanti for et bestemt afkast. Dit afkast vil stige og falde i takt med udviklingen på markederne.  Det gælder særligt aktier og obligationer. I nogle selskaber kan kunden selv vælge, om der skal investeres mere eller mindre risikofyldt. Nogle gange er produktet et såkaldt livscyklusprodukt, hvor selskabet investerer meget risikofyldt i de unge år med lang tid til pensionering, hvorefter risikoen langsomt trappes ned hen mod pensionsalderen. 

Gennemsnitsrente og markedsrente er altså to forskellige produkter med hver deres fordele og ulemper. Gennemsnitsrente har tidligere været det mest udbredte, men i dag sker de fleste indbetalinger til pensionsordninger med markedsrente.

Markedsrenteprodukter indebærer som udgangspunkt en større uforudsigelighed omkring pensionsudbetalingerne end mere traditionelle garanterede pensionsprodukter. I et markedsrenteprodukt kan man opleve udsving i pensionsudbetalingerne som følge af bl.a. de konkrete tab og gevinster på investeringer eller af længere levetider end forventet. Som udgangspunkt gælder det, at f.eks. et højt investeringsmæssigt risikoniveau vil medføre en højere risiko for store udsving i pensionsydelser end et produkt med en lavere risiko. Det gælder både, mens der spares op, og mens der udbetales fra opsparingen. De potentielle udsving, og den dermed forbundne uforudsigelighed i forhold til pensionsudbetalingerne, afhænger dog af, hvordan det konkrete produkt er sammensat. 
Nogle selskaber gør brug af tiltag for at mindske de udsving, som kunder i markedsrentprodukter kan opleve i deres pensionsudbetalinger. Det kan selskaberne f.eks. gøre ved at bruge udjævningsmekanismer, som i et eller andet omfang kan stabilisere pensionsudbetalingerne. Nogle kunder har mulighed for at vælge mellem forskellige risikoprofiler og dermed selv påvirke risikoen i pensionen. 

Du skal kontakte dit pensionsselskab, hvis du mener, at beregningerne er forkerte. Her har du mulighed for at klage til selskabets klageansvarlige. Information om den klageansvarlige skal fremgå af selskabets hjemmeside. Hvis ikke det løser sagen, og du mener at pensionsselskabet ikke vil udbetale den pension, du har ret til, kan du klage til Ankenævnet for Forsikring. Du har også mulighed for at sende selskabets svar til Finanstilsynet, men Finanstilsynet kan ikke behandle din konkrete sag.

Selskabet skal give kunderne information om deres pensionsordning, bl.a. ordningens samlede forrentning for året. Selskabet skal give informationen til kunderne via en løbende adgang til en passwordbeskyttet del af hjemmesiden, f.eks. ”Min side” eller lignende, eller ved én gang årligt at sende informationen til kunderne. Det følger af bekendtgørelse om information om livsforsikringsaftaler (også kaldet informationsbekendtgørelsen). Pligten gælder dog ofte overordnede oplysninger. Udover reglerne i informationsbekendtgørelsen er der ikke hjemmel til, at Finanstilsynet kan tvinge et selskab til at udlevere oplysninger til kunderne om beregninger mv. 

Selskaberne offentliggør deres såkaldt tekniske grundlag, som beskriver, hvordan de bl.a. beregner pensionerne. Her kan man som kunde finde mange oplysninger, men materialet er ret teknisk og ikke særlig læsevenligt for mennesker uden matematisk uddannelse.

Hvis du som kunde modtager udbetalinger fra et pensionsseskab, har du ret til hvert år at få oplysninger om størrelsen på dine ydelser og om en eventuel bonus. Hvis der er sket ændringer i din pensionsaftale, skal du også have oplysning om dette. Selskabet kan vælge at give kunderne løbende oplysninger via en passwordbeskyttet del af hjemmesiden, f.eks. ”Min side” eller lignende. Selskabet har altså pligt til at give dig oplysninger om din ordning minimum én gang om året. Det følger af bekendtgørelse om information om livsforsikringsaftaler (informationsbekendtgørelsen).
Årsoversigten fra selskabet for foregående år plejer at skulle være ude senest juni måned. Selskabet kan dog også vælge at give en løbende adgang digitalt på deres hjemmeside, så her må du undersøge, om du har adgang til at få oplysningerne på denne måde. 
Reglerne om god skik for forsikringsdistributører vil dog umiddelbart indebære, at selskabet skal give dig tallene, hvis du skal bruge en aldersprognose, f.eks. i forbindelse med et økonomisk rådgivningsmøde i banken.

Du skal kontakte dit pensionsselskab, hvis du mener, at de ikke giver dig de oplysninger, du har krav på. Her har du mulighed for at klage til selskabets klageansvarlige. Information om den klageansvarlige skal fremgå af selskabets hjemmeside. Hvis ikke det løser sagen, kan du klage til Ankenævnet for Forsikring. 
Pensionsinfo er ikke en lovreguleret database, men en brancheløsning, som selskaberne er gået ind i. De har derfor ikke lovgivningsmæssig pligt til at forsyne databasen med kundernes tal. Mange selskaber kan ikke vise tallene for kunder under udbetaling på Pensionsinfo.

Hvis du skifter job, kan du på din nye arbejdsplads blive omfattet af en anden overenskomst eller firmaaftale, der binder dig til et nyt pensionsselskab. Du kan også få et job, der ikke har overenskomst eller firmaaftale, eller du bliver måske selvstændig. 

I alle disse scenarier ophører din binding til dit gamle pensionsselskab som udgangspunkt. Du har derfor ret til at flytte din opsparing til en ny pensionsordning. Du skal kontakte din nye arbejdsgivers pensionsselskab for at sætte overførslen i gang.

Det er i den forbindelse vigtigt at undersøge, om du måske kan få overført forskellige rettigheder fra en tidligere arbejdsgiveradministreret pensionsordning til en ny arbejdsgiveradministreret pensionsordning, f.eks. retten til at gå tidligere på pension. 

Finanstilsynet har haft stort fokus på overførsler af pensionsordninger og har senest udgivet en rapport om emnet i november 2022.

Der er ikke forbud mod, at forsikringsselskaber overvåger skadelidte i en forsikringssag. Forsikringselskabernes overvågning skal dog overholde databeskyttelsesreglerne og reglerne i bekendtgørelse om undersøgelser foretaget af forsikringsselskaber (undersøgelsesbekendtgørelsen). 

Undersøgelsesbekendtgørelsen stiller blandt andet krav om, at forsikringsselskabet skal fremlægge de indsamlede oplysninger for skadelidte og informere skadelidte om sin umiddelbare vurdering på baggrund af de indhentede oplysninger. Selskabet skal også give skadelidte mulighed for at give bemærkninger, inden det træffer sin endelige afgørelse i sagen. 

Når forsikringsselskabet indsamler oplysninger om personer, skal det også overholde reglerne om databeskyttelse. Datatilsynet fører tilsyn med, om reglerne for f.eks. indsamling og opbevaring af personoplysninger er overholdt.

Du kan klage til den klageansvarlige i forsikringsselskabet, der har pligt til at behandle klager. Finanstilsynet kan ikke behandle konkrete tvister mellem forsikringsselskaber og deres kunder. Vi hører dog gerne, hvis du mener, at selskabet har brudt reglerne i bekendtgørelsen om undersøgelser foretaget af forsikringsselskaber.

Hvis du mener, at forsikringsselskabet ikke har overholdt databeskyttelsesreglerne i forbindelse med undersøgelsen eller overvågningen, så kan du klage til Datatilsynet. Du kan læse mere om databeskyttelsesreglerne og Datatilsynet på Datatilsynets hjemmeside. 

Et forsikringsselskab kan ikke kræve CPR-nr. fra potentielle kunder. Forsikringsselskabet må dog gerne bede om at få potentielle kunders CPR-nr. med henblik på at give et så retvisende forsikringstilbud som muligt. En kunde, der ikke ønsker at afgive sit CPR-nr., skal dog ikke være afskåret fra at indhente oplysninger om selskabets generelle priser på de forskellige forsikringstyper. Det betyder, at i situationer, hvor en forbruger ikke ønsker at udlevere sit CPR-nr., vil selskabet i sit forsikringstilbud kunne tage forbehold for, at tilbuddet ikke afspejler alle nødvendige forhold i relation til særlige vilkår og beregning af præmie. 

Finanstilsynet har i 2021 givet Tryg Forsikring et påbud for ikke at give generelle tilbud til potentielle kunder, der ikke ønsker at opgive deres CPR-nr. Læs påbuddet.

Nej. Finanstilsynet har politianmeldt og givet påbud til en række forsikrings- og pensionsselskaber, der har haft vilkår, som diskriminere gravide. Du kan læse mere om disse sager her.

Hvis du ønsker at klage over dit forsikrings- eller pensionsselskab, skal du klage til den klageansvarlige i selskabet. Hvis du fortsat er uenig i selskabets afgørelse, og hvis sagen drejer sig om en økonomisk tvist, har du som forbruger mulighed for at klage til Ankenævnet for Forsikring. Du kan læse mere på Ankenævnet for Forsikrings hjemmeside.

Ansvarsforsikring

Det er lovpligtigt at have en ansvarsforsikring, hvis du har en eller flere af følgende:

• bil
• motorcykel
• knallert
• hund
• hest
• speedbåd

Ansvarsforsikringen dækker, hvis du forvolder en skade med f.eks. køretøjet eller speedbåden på andre personer eller deres ejendele.

Kaskoforsikring

Hvis du låner penge til f.eks. en bil, vil banken typisk også kræve, at bilen har en kaskoforsikring. Det er bankens sikkerhed for, at den kan få sine penge igen, hvis du som bilist skader din egen bil.

Brandforsikring

Hvis du skal låne penge til boligkøb, vil långiveren, f.eks. realkreditinstituttet og banken, kræve, at du har tegnet en brandforsikring.

Læs mere om de forskellige typer af forsikringer hos Forbrug.dk.

Forsikringsselskaber må ikke nægte dig at oprette lovpligtige forsikringer, fordi du er registreret i RKI-registeret. De må dog gerne afkræve dig en højere pris end normalt, fordi en registrering i RKI er et signal til selskabet om, at du kan udgøre en økonomisk risiko for selskabet. Til gengæld må et forsikringsselskab gerne nægte at oprette en ansvarsforsikring på f.eks. et motorkøretøj, hvis der er en restance hos et tidligere selskab i samme motorkøretøj. En restance vil sige, at du bagud med betalingen af din gæld.

Hvis du er registreret i RKI, signalerer det, at du udgør en økonomisk risiko for selskabet. Et forsikringsselskab må derfor gerne afvise dig som kunde, ligesom selskabet kan afkræve dig en højere pris end normalt for at tegne en forsikring til dig.

Forsikringsselskabet skal dog altid tilbyde de lovpligtige forsikringer, f.eks. ansvarsforsikringer for hund og bil, hvis du ikke allerede har dem hos et andet selskab. Men også for disse forsikringer kan selskabet kræve en højere pris, hvis du er registreret i RKI.

Ja, det må de gerne. Det skyldes, at sådanne forsikringer udgør en særligt stor økonomisk risiko for selskaberne. For nogle selskaber gælder der en særlig høj ansvars- og kaskoskade, hvis føreren af bilen er under en vis alder på skadestidspunktet. I nogle selskaber er aldersgrænsen 24 år, i andre er den 26 år. Der er altså stor forskel på selskabernes betingelser, og du bør kontakte det enkelte selskab for at afklare, hvordan betingelserne er for dig som ung fører.

Hvis dit forsikringsselskab giver dig afslag på en erstatning eller sætter din erstatning ned, kan det have følgende årsager:

• Der er en klausul i din forsikring, der betyder, at forsikringen i større eller mindre omfang ikke dækker erhvervsevnetab, der skyldes sygdomme og lidelser, som du havde før du tegnede forsikring. Det gælder f.eks., hvis du allerede havde sukkersyge, da du forsikrede dig, og din manglende arbejdsevne skyldes din sukkersyge.
• Du er omfattet af et generelt vilkår i dine forsikringsbetingelser om en karensperiode, som indebærer, at din dækning er begrænset. Det kunne f.eks. være, hvis du bliver invalid i de første år efter optagelsen, eller hvis invaliditeten skyldes en sygdom eller lidelse, du allerede havde, da du tegnede forsikring.
• Du afgav forkerte helbredsoplysning, da du tegnede forsikringen, eller tav om den sygdom eller lidelse, som du ønsker erstatning for.
• Du er kunde hos et selskab, der først udbetaler erstatning, når du er blevet tilkendt offentlig førtidspension.

Der kan være flere årsager end de nævnte. Du kan læse mere om kritisk sygdom hos Forsikringsoplysningen.

Hvis du får afslag på en erstatning, eller kun får tilbudt en begrænset erstatning, kan du bede dit forsikringsselskab om en begrundelse. Hvis du er utilfreds med begrundelsen, kan du klage til selskabet og bede om at få vurderet din sag på ny.

Hvis du vil klage over forsikringsselskabets behandling af din erstatningssag, kan du i første omgang klage til selskabets klageansvarlige. Alle forsikringsselskaber skal have en klageansvarlig. Dit forsikringsselskab skal på sin hjemmeside oplyse, hvor og hvordan du kan kontakte den klageansvarlige.

Hvis du går forgæves hos forsikringsselskabets klageansvarlige, kan du klage til Forsikringsankenævnet.

Hvis du har en arbejdsmarkedspensionsordning og er medlem af en fagforening, kan du ofte få din fagforening til at hjælpe med at vurdere sagen og eventuelt føre en klagesag for dig. 

Du har også mulighed for at få gratis juridisk førstehjælp hos Advokatvagterne.

Kontakt Forsikringsoplysningen på 41919191.

Forsikringsoplysningen har åben tirsdag til torsdag kl. 9.00-11.30 og 12.30-15.00.

Forsikringsoplysningen kan også findes på Facebook.

En personforsikring dækker, så du får udbetalt penge, hvis du bliver syg eller invalid. Hvis du dør, går udbetalingen til den eller de personer, du har oplyst som begunstigede til selskabet. Hvis du har en fysisk eller psykisk lidelse, kan du dog risikere, at det er vanskeligt for dig at tegne en personforsikring. Det gælder også, hvis du tidligere har haft en lidelse, som du nu er rask af.

Her på siden får du information om de særlige vilkår, der gælder, når du vil tegne en personforsikring.

Hvis du vil tegne en personforsikring mod tab af erhvervsevne, invaliditet eller død, skal du i nogle tilfælde oplyse selskabet om dit fysiske og psykiske helbred. Det gælder også, hvis du vil forhøje dækningen på en personforsikring, du allerede har.

Du kan især komme ud for at skulle afgive helbredsoplysninger, hvis du vil tegne eller forhøje dækningen på:

• livsforsikringer – dvs. forsikringer, der dækker ved død
• erhvervsevnetabsforsikringer – dvs. forsikringer, der dækker ved nedsat erhvervsevne (invalidepension)
• sygdomsforsikringer – dvs. f.eks. forsikring ved kritisk sygdom, sundhedsforsikringer m.v.

Du vil typisk blive bedt om at give oplysninger om dit helbred ved at udfylde et spørgeskema. Forsikringsselskabet må gerne kræve, at du giver helbredsoplysninger, for at tegne en forsikring til dig. Hvis du fejler eller har fejlet noget, vil forsikringsselskabet i nogle tilfælde bede dig om lov til at spørge din læge eller det øvrige sundhedsvæsen om din sygdomshistorik og dine journaloplysninger. Forsikringsselskabet skal have dit skriftlige samtykke til dette. Selskabet indhenter helbredsoplysninger hos din læge eller det øvrige sundhedsvæsen via skemaer, der er godkendt af Lægeforeningens Attestudvalg og brancheforeningen Forsikring & Pension.

Indhentelse, videregivelse og brug af helbredsoplysninger er underlagt streng lovgivning, f.eks. sundhedsloven, forsikringsaftaleloven, lov om finansiel virksomhed og databeskyttelsesforordningen.

Loven sætter visse grænser for, hvilke helbredsoplysninger forsikringsselskabet må indsamle.

• Selskabet må ikke indhente, modtage eller bruge oplysninger om dine arveanlæg og risiko for i fremtiden at udvikle sygdomme. Det omfatter bl.a. DNA-analyser og andre screeningsundersøgelser, som kan afsløre risici for at udvikle arvelige sygdomme. Det fremgår af forsikringsaftaleloven.
• Forsikringsselskaberne må ikke indsamle og registrere flere personoplysninger om dig, end hvad der er tilstrækkeligt, relevant og nødvendigt i forhold til formålet. Det står i persondataforordningen. Det gælder, uanset om helbredsoplysningerne bliver indsamlet hos dig selv, hos din læge eller hos sundhedsvæsnet.

Hvis et forsikringsselskab indsamler helbredsoplysninger i strid med reglerne, vil det også være i strid med god skik-reglerne på det finansielle område.

Datatilsynet er ansvarlig myndighed for reglerne om databeskyttelse og fører tilsyn med, at forsikringsselskabets indsamling, behandling og opbevaring af dine personoplysninger sker i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen. Datatilsynet kan også behandle klager over behandlingen af dine personoplysninger. Det kan f.eks. være i spørgsmål om, hvorvidt de oplysninger, som selskabet har indsamlet, er begrænset til det tilstrækkelige, relevante og nødvendige i forhold til formålet. Det kan også være i spørgsmål om, hvorvidt dit samtykke til forsikringsselskabet er tilstrækkeligt til at indhente de pågældende oplysninger. Du kan finde kontaktoplysningerne på Datatilsynet her.

Når du har givet dine helbredsoplysninger, vurderer forsikringsselskabet dit fysiske og psykiske helbred i forhold til den gennemsnitlige, statistiske risiko for sygdom. Det vil sige, at selskabet vurderer, om din risiko for at blive syg, invalid eller dø er højere end normalt. Hvis svaret er ja, kan du risikere, at forsikringsselskabet giver dig et af følgende svar:

• Du får afslag på at tegne en forsikring hos selskabet. Det er almindelig praksis, at selskaber giver dig en begrundelse i tilfælde af afslag.
• Du får tilbudt at forsikre dig til en forhøjet præmie. Det betyder, at du bliver tilbudt en forsikring til en højere pris end den sædvanlige.
• Du får tilbudt en forsikring med klausul – altså en forsikring med begrænset dækning eller med andre eller skrappere vilkår end de sædvanlige. En klausul betyder, at forsikringsselskabet begrænser din forsikringsdækning, så forsikringen ikke bliver udbetalt, hvis dit dødsfald eller tab af erhvervsevne skyldes sygdomme, som du allerede havde, da du købte forsikringen.

Du har flere muligheder, hvis du får afslag på at forsikre dig hos forsikringsselskabet eller kun får tilbudt at købe en forsikring med begrænset dækning.

Få en begrundelse for afslaget

Du kan bede forsikringsselskabet om at give dig en begrundelse for afslaget. Du har ifølge loven ret til at få en begrundelse, og begrundelsen skal være saglig og fair. Det betyder bl.a., at forsikringsselskaber ikke må forskelsbehandle folk på baggrund af såkaldt usaglige hensyn.

Ifølge reglerne er det en saglig begrundelse, hvis et forsikringsselskab begrunder et afslag, en forhøjet præmie eller en begrænset dækning med, at du har et mindre godt fysisk eller psykisk helbred, som gør, at din risiko for at blive syg, invalid eller dø er højere end normalt.

Hvis du er utilfreds med begrundelsen, kan du klage til selskabet og bede om, at det vurderer din sag på ny.

Tegn en individuel forsikring i stedet for en gruppeforsikring

Får du afslag på en gruppeforsikring, kan du i stedet forsøge at få en individuel forsikring. En individuel forsikring tegnes af en enkelt person og dækker kun den enkelte person. En gruppeforsikring tegnes typisk af en arbejdsgiver eller en forening og dækker alle medlemmer af gruppen. Med en individuel forsikring bliver din helbredsvurdering foretaget på en anden måde end ved gruppeforsikringer. Selskabet kan f.eks. tilbyde dig en forsikring til en forhøjet præmie, altså en forsikring, der er dyrere end normalt.

Søg hos andre forsikringsselskaber

Du kan forsøge at købe en lignende forsikring hos et andet forsikringsselskab. Det er ikke alle selskaber, som har lige strenge helbredskrav. Det er også forskelligt fra selskab til selskab, i hvilket omfang de giver et afslag på forsikring eller på at tegne en forsikring med f.eks. forhøjet præmie eller på skærpede vilkår. Et skærpet vilkår kan f.eks. være, at forsikringsselskabet begrænser forsikringens dækning, så forsikringen ikke kan komme til udbetaling, hvis dødsfald eller tab af erhvervsevne skyldes sygdomme, som du allerede havde, da du tegnede forsikringen.

Søg igen efter nogle år

Du kan forsøge at ansøge hos samme selskab igen efter nogle år. Det kan du, fordi nogle selskaber tilbyder at tegne forsikringer, hvis du kan påvise, at din sygdomshistorik ligger en årrække tilbage. Ifølge reglerne skal forsikringsselskabet af egen drift rådgive dig, når omstændighederne tilsiger, at der er behov for det. Det betyder bl.a., at hvis du får afslag på at forsikre dig, så skal forsikringsselskabet rådgive dig om dine fremtidige forsikringsmuligheder. Selskabet skal f.eks. råde dig til at ansøge om forsikringen igen om et vist antal år, hvis selskabet sædvanligvis tegner forsikringer, når folks helbredsproblemer ligger mere end et vist antal år tilbage.

Klag over vurderingen af din sag

Du kan vælge at klage. I så fald skal du først klage til forsikringsselskabets klageansvarlige. Alle forsikringsselskaber skal have en klageansvarlig, og det skal fremgå af det enkelte selskabs hjemmeside, hvor og hvordan du får kontakt med den klageansvarlige.

Går du forgæves hos forsikringsselskabets klageansvarlige, kan du klage til Forsikringsankenævnet.